Fra Tingbøkene til sorenskriveren i Ryfylke plukket Karl Christensen litt fra Strand og det ble publisert i Strandbuen i 1981. Her kommer noen artikler.

 

EMANUELL 
Lyd godhe Raad och Annamma thucht, saa du kandt blilTue wiis paa det sidste. 
Aardalls Schibsredsthing holdit paa Kirchhus 28. nowemberis anno 1628.
Retten att betienne loede sigh finde tillstede aff epterschreffne: Iwer Thiemslandt, Knud Bierem, Ewind Ness,  Halduor Ambdall, Ingebreth Wosther, Reher Østigaard, Erich Walde, Niels Østerhuus och Iwer Wallem.

En tolf aar gammell querndrengh Knud Ingebretzen paa Though waar 
indsteffned fordj en Pige han haffde paa hesten med sigh fra Thougs Quernhuus och samme Pige ehr funden døed om Morgenen.

Her emoed suare, drenghen i Retten møtte och berette att Samme Pige naffnlig. Gurj Andersdaatter kom till hannom wed qurnhuusit, 
 och bad hannon att wilde lade hinder Ride hiem med sigh paa hesten.

Da de red ett støche paa wejen sprang hesen och slog.dennom baade aff.
Saae løb drenghen epter hesten for att wilde tage denn igienn. 'Men fich  denn dog iche. Och ej heller sagde saadant till sine foreldre da han komt hiem. Om denn aarle Morgenen der epter ehre Pigen'funnidit døed  at wehre.                 
Effterdj drenghens Fader Engebreth Tough siger att førend Pigen  ehr bleffuen begraffun, haffur godt folch  beseet hinder. Da. Ehr hannom forrelagt de samme som hinders liig saahe, att føre medt sigh till nestkommende Hesbye Fierdingsthing, att deris Kundschab kand erfares herudinde, och saa will schje huis Rett ehr.

Aarsaken til Guri Andersdatters død kom ikke for retten i Hesbye, Fierdingsting; Sorenskriveren og dommsmennene, har vel ansett henelsen som en ulykke uten straffbart forhold, og dermed henlagt saken.
         Karl Christensen

 

Gjestebud og slagsmål på Jørpeland i 1626.

Avskrift fra Tingboka til Sorenskriveren i Ryfylke 1626 -1627. 
Emanuell.

Thingbog Vdj Ryfølche Lehn fra phillippj Jacobj daug Anno 1626 till Samme Aarsdaug igien 1627, huorudj skall indtegnis alt huis for Retten, epter luolig steffning i bemevnente   Lehn, for handlendis Worder, forsehreffne Aar.  Werre sigh dømme ij  Contraehter eller Breffue  Jndted med Alle Vndertaget.  
En forferdet Samwittigheed, formoder sigh Alltiid det Werste. Forsuar Sandheed indtill. Døden, saa schall Gud Hrren strjde for digh . 
                
         Hesbye Fierdings thing affholdit Den 15. Markj 1627.

Rettens besiddere waare diesse epterschfreffne: Leensmand Oluff  Dywigh, Lauris Meell, Gunder Reffueland, Bellest i Broe, Gundbiørnl Wøffle, Herman Ask, Joen Halsenøe, Truels Skielsnes. H. Bierge.
Erich Hidle, Oluff, Nordlandt. 
         
Niels Giøsen aff Idtze schibred waar indsteffned for att han i gistebud paa Lørpelandt thredie paaseheduag nest forleden (1626) haffuer slaget och offurfaldet Thore Naigh Vwoldendis. 
Niels Giøsen suare hereimod, han i Retten møte osch saadant iche will benechted. men bad om Naade och iche om Rette. Hannem Bep­lichted sigh derhoes at alldrig her epter i nogen maader at offuerfalde Hannom, eller med Slaugsmaall i Andre Vtilbørlige maader. Emoed bemente Thore Naight sig Anstille. saa frempt han iche will lide och Vndgilde for det første och sidste epter louen som wed bør. Och dermed epterloed Thore Naigh sin sag paa denne tiid.

Sorenskriveren på 1600 og 1700 årstallet brukte som Hans Maiestets embedsmann dansk kanselispråk i sine forimuleringer i ord og tekst. Embedsmennene på denne tida fikk lønn for hver bokstav som ble ført i pennen. Derfor kunne skrivingen ofte bli temmelig vidløftig. Det står ikke noe i tingboka hvor på Jørpeland gjestebudet ble holdt tredje påskedag for 355 år siden. Heller ikke om det var brullyp eller gravøl. Det ble nok satt til livs store mengder øl og brennevin i gjeste­budet som endte i slagsmål og rettsak, som førte til forlik.


Karl Christensen.