Strand Thinglags økonomiske Tilstand i Femaaret 1861 - 65

Aarsagen hertil maa velisær søges i den her saa almindelige uvirksomhed og Ligegyldighed blandt Folket samt Vedhængen ved det Gamle, hvortil kommer, at her kun findes Faa, der ere saavidt bemidlede, at de formaa at udrettesynderligt. Dog synes Sandsen for denne Bedrivts Vigtighed at være vaagnet hos Enkelte, der saa smaat have; begyndt at forsyne sig medhensigtsmæssigere Redskaber, navnlig hvad Plouger og Kjærrer angaar.

Paa et par, Gaarde har man ogsaa forskaffet sig Tærskemaskiner, hvoraf den ene er taget i Brug. Paa mange marker indskrænker man sig til kun at dyrke den samme Ager, der formentlig i Aarhundreder har været brugt som saadan, hvortil omtrent den hele Gjødselmængde anvendes, uden at man har Noget at afse til at gjødsle det saakaldte england med. Femaarstid har man paa forskjellige Gaarde opdyrket endel Nyland, og antager dette i Femaaretidetheletaget at udgjøre omtr. 100 Maal Jord. Udsæden bestaar hovedsagelig i Havre og Poteter, ifølge Opgaverne ved Folketællingen skulde den aarlige Udsæd udgjøre: Af Hvede 3/S Tønde, Rug 2 5/12 Td, Byg 54 3/20 Td, Blandkorn 22 5/S Td, Havre 512 Td. Poteter 63 Td. Foldigheden er forskjelligt opgivet, hvoraf Middeltallet omtrent bliver. Rug 9, Byg 6 5/12, Blandkorn 7, Havre 7, Poteter 6 1/2. Efter disse Opgaver vilde her i Sognet avles omtr. 4100 Tdr. Kornvarer, hovedsagelig Havre, samt omtr. 4500 Tdr. Poteter, men da Opgaverne hvad Udseden angaar formentllg ere såtte noget lavere end hvad der i Virkeligheden er Tilfeldet, maa man antage at her avles omtr. 5000 Tdr. Kornvare og ligesaameget eller noget mere af Poteter. Avlingen afPoteter pleier I Regelen at være tilstrekkelig for Behovet, hvorfor man paaenkelte Steder almindelig har Noget til salg. Det sidstforløbne Aar gjør dogherfrå en Undtagelse, da denne Høst paa Grund af Potetessygdomme faldt mislig ud. Af Kornvarer tiltrenges derimod et betydeligt Tilskud uden at det vel er muligt endog tilnærmeseesvis at angive dets Størrelse; men naar man tager Hensyn til, hvad ovenfor om Kornavlingen er anført, samt til at Sognet har en Folkemengde af 2228 Mennesker, vil formentlig det aarlige Indkjøb af Rug, Byg og Erter kunne anslaas til omtr. 1000 tønder. Paa 1 Maal Jord udsaaes i Almindelighed 5/12 Tønde Havre og 3/4 Tønde Poteter.

Ved Kreaturtallet antages heller ikke nogen betydelig Forbedring at vere indtraadt i de sidste 5 Aar, endskjønt det maa indrømmes, at man nu føder Kreaturene noget bedre end før. Kun Faa ere forsynede med ordentlige Hus; paa mange Steder stues kreaturene ind i smaa usle Rum, der dels ere saa aabne, at Kreaturene udsættes for at fryse til Skade, dels saa mørke og trange, at Faarene hverken faar tilstrekkelig Lys eller luft. Om Sommerenbeites paa de fleste Steder paa daarlige havnegange med et altfor stort Antal smaa og store kreature omhinanden. Som Følge heraf er det aarlige Udbytte af Melk kun ringe, og det antages, at man af hver Ko i Gjennemsnit erholder omtrent 500 Potter melk, hvoraf tilberedes Smør og Ost, som fordetmeste forbruges til Husholdningerne, medens Enkelte har Noget til Salg. Her antages aarlig at sælges omtrent 50 Storfæ til en gjennemsnitspris af 12-14 Spd. Af Heste sælges her kun faa, maaske omtr. 5 tils. aarlig. forholdet mellem Antallet af vinterfødte Stykker stort Kvæg og Mælkekoer antages at være som 3:2. Faareslam er af ikke ringe Betydning i Distriktet. Da her sjelden ligger dyb Sne, kan Faarene fordetmeste hele Aaret slippes ud paa Beite. Man har her næsten Intet foretaget til kreaturenes Foredling; dog har man paa flere Steder en taalig god Faarerase.

Skovdrivten er her af ringe betydning; kun paa faa Gaarde findes betydelig Tømmerskov, som langtfra afgiver tilstrækkeligt Bygningsmaterialertil Bygdens Behov, hvilket saaledes fordetmeste maa kjøbes fra andre Distrikter. Derimod findes paa flere Steder endel Birkeskov, der ikke alene tilfredsstiller Behovet af Brænde, men ogsaa afgiver ikke ubetydeligt til Salg. Som Brænde bruges her almindelig Topender og Kvist, Ener og Lyng samt paa de fleste Steder Torv, hvormed Sognet i Almindelighed er taalig godt forsynt. 

Her findes i Sognet 5 Bygdesauge, nemlig en paa Gaarden Fiskaaen, en paaJørpeland, en paa Tungland, en paa Jøssang og en paa Svinæs, hvoraf der paa hver af de 3 første antages aarlig at skjæres omtr. 150 Tylvter Tømmer og bord, medens der paa de to sidstnævnte kun skjæres Ubetydeligt.

Kun i Bygdens søndre Del drives noget Fiskeri, især af Brisling og kun Ubetydeligt af Sild og Makrel, hvilket Fiske tildels er temmelig indbringende, men som kun kommer enkelte Gaardee Opsiddere tilgode. 

Derimod deltager en stor del af Bygdens Befolkning i Vaarsildfisket, hvilken Bedrivt synes at have tiltaget betydeligt i de sidste 5 Aar, og saa træg og uvirksom man er i næsten en hver anden Retning, saa flittig og udholdende synes man at være, nåar det gjælder Fisket, hvortil de fleste voxne og arbeidsdygtige Mandspersoner ruste sig ud.

Hvert Aar udrustes flere og flere Garnbaadslag, der dels reise til søndreFiskeridistrikt, dels til Kinn, hvorfra de i regelen vende tilbage med god Fortjeneste, som i de sidste Aar for hele Sognets Vedkommende kan anslaas til omtr. 10.000 Spd. aarlig. Denne Bedrivt maa saaledes næsten ansees som Sognets betydeligste Indtasgtskilde. 

Bergværksdrivt finder ikke Sted inden Distriktets Grændser. Endel Anmeldelser af Ertsfund - især Kobber og Svovelkis - ere i det sidstforløbne Aar modtagne og bekjendtgjorte, men det er nok tvilsomt, om noget af disse Fund er saa righoldigt, at det med Fordel vil kunde drives.

Med Haandværkere er Sognet daarligt forsynt, og navnlig hvad Tømmermænd,Snedkere, Skomagere og Skræddere angaar neppe tilstrækkeligt for Behovet. 

Det saakaldte Tou Brug har i Femaaret for en del udvidet.sin virksomhed. Fortiden forefindes den 1 Kornmølle med 11 Par Kvæme, 1 Valdse og 5 Sigte, der drives af 2 Turbiner, 7 Kalkværne med 17 Par Kværne; 2 Tørreheise med 5 Tørreheller. Ved Møllen og Kværnerne formales aarlig omtr. 20.000 Tdr. Kornvarer, hvormed 12 a 15 Mand ere beskjæftigede. 

1 Malteri og 1 Bryggeri, hvorved i 70 a 50 Brygninger trygges 20. til 2400 Tdr. Malt. Ved Bryggeriet og Malteriet ere 25 Mand beskjæftigede. 
Det hele Brug, hvormed findes et betydeligt Landhandleri samt Smeder, beskjæftiger omtrent 40 Arbeidere, men om Sommeren, naar Malteriet ikke drives, er disses Anta I noget mindre.

Husfliden er i Almindelighed ringe saavel hvad Mandfolkenes som Kvindens angaar. Imidlertid arbeides her en ikke saa ringe Mængde Aarer, Kufter, Haandspager, Stiger og Limer, ligesom herfindes noglefaa flinkeTræskoarbeidere, hvilke Produkter finde god Afsætning i Stavanger. 
Her arbeides aarlig en betydelig Del større og mindre Baade, hvorfor her i Femaaret er bygget 2 Dæksbaade. 

Af Jagter og Dæksbaade findes her 9 Stykker, der under Vaarsildfisket i Regelen anvendes til Logisfartøier og den øvrige Del af Aaret til Fraktfart paaStavanger og Omegn samt paa fjordene med Tømmer og bord, Ballassten, Veifyld m.m.

I Sognet findes en Sparebank, hvori er indskudt omtr. 150 Spd. Aarslønnen for en Tjenedreng er omkring 20 Spd. og for en Tjenestepige 10 a 11 Spd. Daglønnen for en Arbeidsmand er omkr. 14 Sh. om Vinteren og 18 a 20 Skill om Sommeren samt Kosten. Til stor Skade for Gaardbrugerne synes det at blive mere og mere vanskeligt at faa ordentlige Tjenere; i Almindelighed ere de meget fordringsfulde, dovne og selvraadige, saaat man langtfra have den tilbørlige Nytte af dem, selv om de nyde noksaa god Behandling.

Med Hensyn til det huslige Stel, da staar det paa de fleste Steder misligt til; Urensligheten er ofte meget stor og Beboelsesværelserne uhyggelige og usunde, tildels i den Grad, at de formentlig maa være farlige for Sundheden. Jeg har f.Ex. paa Forretningsreiser været inde i Stuer, hvor Luften har været saa forpestet, at min Kammerat ikke kunde holde ud at være inde nogle faa minuter, men maatte gaa ud og brække sig. De saakaldte Bilæggerovne og Kogeovne bruges almindelig her, og da Døre og Vinduer holdes omhyggelig lukkede, saa den afskylige Luft ikke dunste ud af Værelset. Her gives kun Faa, som forstaar sig paa ordentlig Madlavning.

Udvandringen til Amerika synes at være i tiltagende, hvilket formentlig dels grunder sig paa Familieforbindelser, dels derpaa, at man finder saa vanskeligt at slaa sig igjennem her. I de sidste 5 Aar er opgivet at være udvandret her af Sognet 90 Personer, hvoraf de Fleste med ubetydelig Formue.

Distriktet staar formentlig langt tilbage i materiel som i aandelig Udvikling. Herfindes saagodtsom ingen ordentlig Tråa; Skolevesenet er tildels forsømt; Sognets Kirke er ubrugelig og maa bygges ny med det Første. Før har man næsten inten foretaget i disse Henseender; nu staar Alt for Tur til at gjøres paa en Gang, hvilket vil foraarsage, at Byrderne ville blive meget trykkende.

Endskjønt Distriktets økonomiske Tilstand fremdeles er temmelig daarlig, antages den dog i Femaaret at have gaaet noget fremad, hvortil det for Garnfiskernes Vedkommende heldige Udfald af de sidste Aars Vaarsildfiske maa ansees som den nærmeste Aarsag, og vilde udentvivl Fremgangen været betydeligt større, dersom Befolkningen ikke var saa almindelig hengiven til Nydelsen af berusende Drikke og deraf følgende Udskeielser, isærfra de hyppigen foretagendes Byreiser.

Strands Lensmandsbestilling den 12de Marts 1866 Ærbødigst 
Markus J. Foss